• aqua collection catz, håndlavede smykker fra eget værksted

Aqua Collection

CATZ’ Aqua Collection er til dig, der finder ro i vandets bevægelse.
Smykkerne er skabt i genbrugssølv og støbt direkte i havvand fra Svendborgsund.

En proces, hvor naturen selv får lov at sætte sit præg
og hvor formerne bliver bløde, organiske og helt uforudsigelige.

Som barokke perler. Som små spor af havet.

Ingen smykker er ens. Ingen sammensætninger er forkerte.
Du vælger selv – og skaber dit eget udtryk.

For dig, der ikke søger det perfekte, men det ægte.
For dig, der ser skønheden i det uens.

Bær havet med dig.

Aqua Collection er en kollektion af unika øreringe, ringe og vedhæng, skabt på vores lille værksted i Svendborg.

Smykkerne er lavet i genbrugssølv, støbt i havvand fra Svendborgsund. Vandstøbeteknikken gør sølvets former bløde og organiske, næsten som barokke perler. Da vi ikke støber efter en fast form bliver et sæt øreringe aldrig helt identiske, det er netop charmen ved det. Derfor sælges de fleste øreringe enkeltvis så man selv kan sammensætte sit par.

Vandstøb

Det der gør vandstøbte smykker så smukke er, at metallet får de blødeste former og at hvert stykke er helt unikt. Da processen er ukontrollerbar, vil der altid være vilde variationer i formerne, hvilket tilføjer en særlig charme og karakter til hvert smykke. Dette står i skarp kontrast til masseproducerede smykker, som ofte mister den unikke håndværksmæssige karakter.

Når man tilføjer organiske perler til smykkerne understeges de bløde former og de to materialer – sølvet og perlen –  indgår i en smuk og æstetisk symbiose.

Materialer

Vores Aqua Collection laves i genbrugssølv som smeltes om og perlerne udvølges nøje så de passer perfekt ind i smykket. Enkelte af smykkerne har fået en lille kubisk zirkonia i stedet for en perle – perfekt til dig der ikke kan få bling nok.

Læs vores lille guideline til hvordan du holder dine smykker smukke længst muligt.